DGL 2007.2: Grønlandske retspsykiatriske patienters retsstilling ved behandling og anbringelse i Danmark

Af Fuldmægtig, cand.jur. Helle Ginnerup-Nielsen, Landstingets Ombudsmand

Indhold
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5
Kildeliste
Noter

Noter:

[1] Ved lov nr. 577 af 29. november 1978.
[2] Statsministeriets vejledning nr. 143 af 3. juli 2001, om behandling af sager vedrørende Grønland og om retningslinier for ministeriers og styrelsers forhold til Grønland.
[3] Retsvæsenskommissionens betænkning, s. 13 ff.
[4] Jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 1, § 6, stk. 1.
[5] Ibid kap. 1, § 6 a .
[6] Ibid kap. 5, § 23
[7] Denne udnævnes efter reglerne i §§ 42 – 43 d i den danske retsplejelov, jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 1, § 2 a , stk. 1. Der gælder dog i medfør af bestemmelsens stk. 6 visse modifikationer, som har til hensigt at sikre, at særlige grønlandske interesser tages i betragtning.
[8] Jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 1, § 13, stk. 2, og § 15, stk. 1 og 2. Det oplyses dog fra Grønlands Landsret, at muligheden for at lade sager, som kræver speciel indsigt, starte ved landsretten ikke har været udnyttet endnu. Ifølge lovens kap. 1, § 15, stk. 1, træffer landsdommeren afgørelse om sagens behandling ved Landsretten.
[9] Retsvæsenskommissionens betænkning, s. 311. Se også her for kritik af systemet.
[10] Jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 6, § 12.
[11] Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979 med senere ændringer.
[12] Betænkning nr. 500/1968 om det kriminalretlige sanktionssystem mv. i Grønland, s. 7 ff.
[13] Senholt, s. 49 ff.
[14] De i § 70 angivne betingelser er dog ved indførelsen af nyt stk. 2 blevet lempet, for så vidt angår seksual­forbrydelser, jf. lov nr. 274 af 15. april 1997.
[15] Da der ikke i kriminalloven findes bestemmelse om straffrihed ved utilregnelighed, sondres der ikke her mellem personer, som er utilregnelige på grund af sindssygdom (svarende til straffelovens § 68, jf. § 16, hvor der skal fastsættes længstetid for frihedsberøvende foranstaltninger, jf. § 68 a ), og personer med andre psykiske afvigelser (svarende til personkredsen efter straffelovens § 69, for hvem der skal fastsættes længstetid for både ophold og foranstaltning, jf. § 69 a , stk. 1). Se om baggrunden herfor bet. 500/1968 s. 64 f .
[16] Jf. Landsdommercirkulære nr. 233 af 15. december 1993 vedrørende anvendelse af kriminallovens § 113, der omhandler særlige foranstaltninger over for psykisk abnorme lovovertrædere.
[17] Disse foranstaltningstyper falder uden for emnets afgrænsning og vil ikke blive gennemgået nærmere.
[18] Det bemærkes, at en behandlingsdom er en ”mindre indgribende foranstaltning” end en dom til anbringelse.
[19] Udskrift af dombogen for Grønlands Landsret, sagl.nr. B 314/99, anklagemyndigheden mod T, Paamiut.
[20] Retslægerådets vejledning til medlemmerne af Retslægerådets psykiatriske afdeling af 9. oktober 2001 vedr. Landsdommercirkulære nr. 233. (I Grønlansk lovregister er en henvisning til dette, som uanset dets karakter altså pt. fungerer som officiel påtegning til landsdommercirkulæret.)
[21] Af Landsdommercirkulære nr. 233 fremgår (s. 4), at ”Anbringelsesdomme anvendes når tiltalte frembyder en sådan fare for retssikkerheden (forbrydelsens karakter, forbrydelsens farlighed), at han ikke bør kunne udskrives uden en foranstaltningsændringsdom.” [mine fremhævninger]. Dette må dog formodes at være en fejl, idet tiltalte vel næppe kan udgøre en fare for retssikkerheden, og idet det vel er forbryderen og ikke forbrydelsen, der kan være farlig. Det skal formodentlig forstås således, at retssikkerhedshensyn skal afvejes i forhold til sikkerhedshensyn.
[22] Familiedirektoratet, ”Redegørelse om hjemtagning af færdigbehandlede retspsykiatriske patienter fra Danmark”, marts 2005, j.nr. 45.37.09.
[23] Jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 5, § 18 f .
[24] Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 287 af 29. marts 2000 fra Folketingets Retsudvalg (REU Alm. del, bilag 862, vedr. REU Alm. del, bilag 741).
[25] Landsdommercirkulære nr. 233, s. 2.
[26] Læge Inge Lynge, "Psykisk abnorme lovovertrædere i Grønland", Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen 1992, 28. årgang, hæfte 2.
[27] Landsdommercirkulære nr. 233, s. 3.
[28] Jf. ovenfor om den anvendte praksis.
[29] Jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 5, § 18 f , stk. 1, og kriminallovens § 84.
[30] Hvor der i afhandlingen henvises til den tilgængelige praksis, bemærkes, at der som nævnt ovenfor alene er givet aktindsigt i domme, hvor der er idømt behandling eller anbringelse på dansk psykiatrisk hospital. Det kan derfor ikke afvises, at der af den øvrige praksis kan ses en mindre tydelig eller anden tendens.
[31] Senholt, s. 399 ff.
[32] Teknikken er dog stadig under udvikling; det oplyses fra Grønlands Landsret, at det tilstræbes at nøjes med to-punkts-opkoblinger, fx Nuuk-Århus, da kvaliteten af tre-punkts-opkoblinger, som fx Nuuk-Aasiaat-Århus, er for teknisk ringe.
[33] Jf. interview med tidligere overlæge ved afdeling R3, Risskov Psykiatriske Hospital, Bodil Landbo , foretaget hhv. den 6. juli 2005 og den 24. maj 2006. Metoden rejser spørgsmål omkring bevisumiddelbarhedskravet i EMRK artikel 6. Spørgsmålet er dog fyldigt behandlet i Retsvæsenskommissionens bet., s. 377 ff, og vil derfor ikke blive behandlet nærmere her.
[34] Ved Bodil Landbo.
[35] Oplyst af dommerfuldmægtig Lars-Christian Sinkbæk.
[36] Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.
[37] Læge Peter Stigaard, tidligere overlæge på grønlænderafdelingen på Statshospitalet i Vordingborg har i perioder arbejdet i psykiatrisk regi i Grønland og oplyser, at disse støttepersoner på grund af rekrutteringsvanskeligheder specielt i de mindre byer og bygder ofte ikke har nogle særlige forudsætninger for at varetage dette hverv. Det ses derfor ofte, at systemet ikke fungerer efter hensigten, idet der i den grønlandske sociale kultur ikke er tradition for, at man således blander sig i hinandens personlige forhold – herunder medicinering. 
[38] Familiedirektoratet – Redegørelse om hjemtagning af færdigbehandlede retspsykiatriske patienter fra Danmark, marts 2005, j.nr. 45.37.09.
[39] Se fx redegørelse om Folketingets Ombudsmands besøg på Amtshospitalet i Vordingborg den 23. februar 1996.
[40] Retsvæsenskommissionens betænkning, s. 958 f .
[41] August 2005, ved dommerfuldmægtig Lars-Christian Sinkbæk.
[42] Emnet skal af pladshensyn ikke forfølges nærmere her.
[43] Paamiut kredsrets dom af 18. juli 2003, sagl.nr. K 109/03.
[44] Se uddybende hertil Retsvæsenskommissionens betænkning, bind 3, afsnit XVI, samt Senholt, s. 327 ff.
[45] Anbringelse og behandling i Danmark af psykisk syge med dom til nedsendelse, jf. kriminallovens § 113, foregik, indtil aftalen overgik til psykiatrien i Århus Amt i 2003, på Amtshospitalet i Vordingborg.
[46] Af 23. februar 1996 om besøg på Amtshospitalet i Vordingborg.
[47] Det har ikke været muligt at få oplyst nærmere omkring de personer, som var indlagt for længe dengang, hverken fra Folketingets Ombudsmand eller Statsministeriet. Jeg rettede derfor henvendelse til den tidligere overlæge på afdelingen i Vordingborg, Peter Stigaard, som fungerede som administrerende overlæge på psykiatrisk afdeling i perioden 1988 – 1998. Denne oplyste under telefoninterview den 1. juni 2006 på baggrund af min skriftlige forespørgsel, at der forekom forsinkelser i forhold til hjemtagelse af de grønlandske patienter i hele hans ansættelsesperiode. I hvert fald én ventede i over et år efter foranstaltningsændring til behandlingsdom og lægeligt vurderet udskrivningsmulighed. Endvidere var det hans opfattelse, at kredsretterne var meget tilbageholdende med at ændre disse domme, sandsynligvis idet dette ville medføre tilbagesendelse til lokalområdet, som ofte manglede økonomiske og personalemæssige ressourcer til at håndtere patienterne. Det oplyste er alene ud fra vedkommendes umiddelbare erindring, idet journalmateriale herom ikke længere er tilgængeligt for ham.
[48] Landstingets Ombudsmands Beretning 2000.
[49] Ibid.
[50] Overførsel er sket efter hjemmestyrelovens § 5.
[51] Landstingets Ombudsmands Beretning 2000.
[52] Landstingets Ombudsmands Beretning 2002, side 480 – 483.
[53] Landstingets Ombudsmands Beretning 2003, side 429 – 437.
[54] Se nærmere herom i afsnit 5.1.
[55] Familiedirektoratets redegørelse 2005.
[56] Jf. interview med overlæge Bodil Landbo. Bekræftet ved forespørgsel til nuværende overlæge på Retpsykiatrisk afdeling Trine Arngrim, som anfører, at forsinkelserne havde en varighed af ”minimum fire måneder”. Der ses ikke aktuelt (juni 2006) patienter, som afventer hjemtagning.
[57] Af rapport fra Folketingets Ombudsmand i forbindelse med inspektion af Psykiatrisk Hospital i Århus den 23. august 2005 fremgår dog følgende: ”[…] Der er heller ikke længere særlige problemer, for så vidt angår de grønlandske patienter på R3, hvor hospitalet har et godt samarbejde med hjemmestyret i Grønland.” Der kan fra Risskov Hospital ikke oplyses nærmere vedrørende denne tilsyneladende divergens.
[58] Problemet oplyses at være særligt udpræget i Ilulissat Kommune.
[59] Den 19. maj 2006.
[60] Der kan ikke fra Risskov Hospital oplyses nærmere vedrørende den historiske fordeling af patienternes opholdsgrundlag. Af kriminalforsorgens statistik 2004 fremgår, at det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov, anbragt på psykiatrisk hospital i Danmark i 2002 udgjorde: 8, i 2003: 10 og i 2004: 13 personer.
[61] Den 9. juni 2006.
[62] Oplysningerne hidrører fra besøg på afdelingen den 6. juli 2005, samtale med nu tidligere overlæge på afdelingen Bodil Landbo og socialrådgiver Katrine Kleist , samtale med administrerende overlæge Trine Arngrim og fra rapport om Folketingets Ombudsmands inspektion af Psykiatrisk Hospital i Århus den 23. august 2005.
[63] Henriette Kjær fungerer som nævnt tillige som bistandsværge for de forvaringsdømte grønlændere i Anstalten ved Herstedvester.
[64] Lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998.
[65] Sat i kraft ved lov nr. 259 af 27. maj 1981 om ikrafttræden for Grønland af lov om sindssyge personers hospitalsophold.
[66] Justitsministeriets notat af 23. august 1990 om bekendtgørelse nr. 605 af 23. august 1990 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse, afsnit 2.3.2.
[67] jf.  Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne, sp. 5092.
[68] Jf. 1981-ikraftsættelsesloven.
[69] Der kan hertil stilles spørgsmålstegn ved, om sådanne pragmatiske hensyn kan stå over statsrettens legalitetskrav; da det som nævnt indebærer en forbedring af de indlagtes retsstilling, skal emnet dog ikke forfølges nærmere her.
[70] Retsvæsenskommissionens betænkning, s. 940, samt interview med Bodil Landbo.
[71] Bodil Landbo.
[72] Telefonisk ved fuldmægtig Anne-Sofie Lohse den 7. juni 2006.
[73] Telefonisk ved fuldmægtig Anne-Sofie Lohse den 7. juni 2006.
[74] Oplyst telefonisk ved fuldmægtig Anne-Sofie Lohse den 7. juni 2006.
[75] Notat om retningslinier for udgang udarbejdet af Bodil Landbo.
[76] Oplyst af Bodil Landbo og bekræftet af Trine Arngrim. Det oplyses, at der kun sjældent modtages besøg fra Grønland, dog kan nærmere oplysninger i relation hertil ikke fremskaffes. Spørgsmålet har ikke været forelagt Henriette kjær.
[77] Oplysningerne i afsnit 4.3. hidrører fra besøg på afdelingen den 6. juli 2005, samtale med nu tidligere overlæge på afdelingen Bodil Landbo og socialrådgiver Katrine Kleist , interview med samme og med ny overlæge siden februar 2006 Trine Arngrim samt Folketingets Ombudsmands inspektion af Psykiatrisk Hospital i Århus den 23. august 2005.
[78] I svar på ansøgning om ferierejser fra Risskov hospital til DIH af 24. april 2003 ved Felix Dalker.
[79] I mail af 29. maj 2006 fra Lisbeth Sveigaard , Sundhedsdirektoratet.
[80] Tidligere var aftalen indgået imellem Vordingborg Hospital og Grønlands Hjemmestyre/Dronning Ingrids Hospital.
[81] Samarbejdsaftale mellem Grønlands Hjemmestyre/Dronning Ingrids Hospital og Psykiatrien i Århus Amt af 11. december 2001.
[82] Jf. retschef hos Landstingets Ombudsmand Michael Mikkelsens notat af 16. januar 2006 vedrørende telefonisk høring af amtspsykiatrichef Villads Villadsen, Århus Amt, samt svar på ansøgning om ferierejser fra Risskov hospital til DIH af 24. april 2003.
[83] Finanslovsforlagene fra de pågældende år findes på www.nanoq.gl.
[84] I det grønlandske myndighedshierarki svarer et direktorat til et dansk ministerium. Det grønlandske ord for direktorat betyder direkte oversat: ”Der, hvor bossen regerer”…!
[85] I brev til Landstingets Ombudsmand af 19. april 2006 med kopi til mig.
[86] Det bemærkes, at rigsmyndighederne i anden sammenhæng (det centrale koordinationsudvalg og psykiatriplan-udvalget) samarbejder med hjemmestyret om problemstillinger vedrørende det psykiatriske behandlingssystem i Grønland, jf. Retsvæsenskommissionens betænkning, s. 865. 
[87] Jeg modtog ved en fejl kopi af brev fra den berørte kommune, hvor der med henvisning til denne hjemmel bevilges ferierejse. Jeg har dog ikke mulighed for at angive de nærmere omstændigheder herom eller vedlægge dette som bilag, idet brevet indgår i en konkret sag, jeg ikke er givet aktindsigt i. Det nævnes dog i referat af møde mellem psykiatrien i Århus Amt og DIH af 22. maj 2003, at en hjemkommune har finansieret en sådan rejse.
[88] I brev af 30. august 2005 fra inspektionschef ved Folketingets Ombudsmand Lennart Frandsen til Landstingets Ombudsmand.
[89] I brev af 9. december 2005.
[90] Fremsendt til Landstingets Ombudsmand den 8. dec­em­ber 2005.
[91] Jf. referat af møde mellem Psykiatrien i Århus Amt og DIH af 22. maj 2003, s. 2.
[92] Jf. referat af møde mellem Psykiatrien i Århus Amt og DIH af 22. maj 2003, s. 2.
[93] Af Trine Arngrim den 13. juni 2006.
[94] Ferierejser er i sagens natur mere bekostelige at gennemføre end besøgsrejser, idet der skal medrejse personale og desuden bekostes kost og logi i Grønland til både til patienten og personalet.
[95] Sundhedsdirektoratet oplyser den 28. maj 2006 hertil på baggrund af min skriftlige henvendelse, at de ikke her kan be- eller afkræfte det til Landstingets Ombudsmand oplyste vedrørende antallet af ferierejser, men at oplysningerne alene kendes af Dronning Ingrids Hospital. Det har dog på trods af gentagne skriftlige henvendelser hertil i perioden juli 2005 til juni 2006 ikke været muligt at få besvaret bl.a. disse spørgsmål herfra.
[96] Jf. retschef hos Landstingets Ombudsmand Michael Mikkelsens notat af 16. januar 2006 vedrørende telefonisk høring af amtspsykiatrichef Villads Villadsen, Århus Amt.
[97] Finanslove m.v. kan findes på www.nanoq.gl.
[98] Tyrer mod Det forenede Kongerige (1978). Sagen omhandlende lovhjemlet korporlig afstraffelse af klager, som var bosat på Isle of Man. Domstolen fandt, at de stedlige forhold ikke kunne begrunde et indgreb i bl.a. rettighederne sikret efter artikel 3.
[99] Det Danske Center for Menneskerettigheder, ”Menneskeret i Danmark - Status 2000” , s. 20.
[100] Jf. bl.a. konventionens artikel 35.
[101] Jf. artikel 18,  Assenov m.fl. mod Bulgarien (1998), pr. 93, samt Lorenzen s. 104.
[102] Jf. Campbell og Cosans mod Det Forenede Kongerige (1982).
[103] Se fx Keenan mod Det Forenede Kongerige (2001). Disse sondringer ses dog relevante i forhold til klarlæggelsen af beskyttelsesområdet generelt, hvorfor de alligevel er behandlet i det følgende.
[104] Lorenzen, s. 124 f .
[105] Report of 18 November 1969, Yearbook 12, s. 186.
[106] Ibid, s. 377.
[107] Se fx Peers mod Grækenland (2001), pr. 67 – 68 og 74.
[108] Irland mod Det Forenede Kongerige (1978), pr. 167.
[109] Se Mahmut Kaya mod Tyrkiet (2000), pr. 117 med henvisninger.
[110] Salman (2000), pr. 115 – 116.
[111] Ilhan mod Tyrkiet (2000), pr. 87 – 88.
[112] Selmouni mod Frankrig (1999), pr. 105.
[113] Bilgin mod Tyrkiet (2000), pr. 103 – 104.
[114] Irland mod Det Forenede Kongerige (1978).
[115] Se fx Kudla mod Polen (2000), pr. 92.
[116] Raninen mod Finland (1997), pr. 55.
[117] Se fx Mayzit mod Rusland (2005).
[118] Hénaf mod Frankrig (2003).
[119] Keenan mod Det Forenede Kongerige (2001).
[120] Ibid, pr. 112 – 116.
[121] I Domstolens praksis ses ofte henvisning til udtalelser fra rapporter fra Den Europæiske Torturkomité (CPT). Denne er nedsat i henhold til Europarådets konvention af 1987 til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og foretager jævnlige besøg og inspektioner af steder i medlemslandende, hvor frihedsberøvelse finder sted, for at forebygge og forhindre, at der sker overtrædelser af artikel 3. De rapporter, som udarbejdes i forbindelse hermed, er ikke retligt bindende for hverken EMD eller medlemsstaterne, men har fået stor betydning for fastlæggelsen af europæiske minimumsstandarder for behandling af frihedsberøvede, og udtalelser herfra inddrages ofte ved EMD's bedømmelse af sager herom. Lorenzen, s. 121.
[122] Report to the Bulgarian Government on the visit to Bulgaria carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 26 March to 7 April 1995, pr. 156.
[123] Ibid, pr. 157.
[124] Second General Report on the CPT's activities covering the period 1 January to 31 December 1991, pr. 51.
[125] EMK X. mod Det Forenede Kongerige (1974).
[126] EMK Wakefield mod UK (1990).  
[127] Det skal dog hertil understreges, at kommissionen tillige havde vurderet, at klagerens forhold til sin forlovede og dennes børn ikke udgjorde et familieforhold i art. 8’s forstand, da der ud over brevveksling kun havde været ét personligt møde mellem de to. Det fremgår ikke klart af afgørelsen, om resultatet er begrundet i, at myndighedernes behandling ikke fandtes at nå det nødvendige minimum af grovhed, fordi der ikke var tale om en familierelation i konventionens forstand, eller om behandlingen under alle omstændigheder ikke var tilstrækkeligt indgribende og dermed ikke omfattet af artikel 3.
[128] Lorenzen s. 121.
[129] Öcalan mod Tyrkiet (nr. 1) (2003).
[130] Fx Kudla mod Polen (2000), pr. 94.
[131] I 1996 foretog CPT kontrolbesøg i Danmark og besøgte her bl.a. afdelingen for grønlandske forvaringsdømte i Anstalten ved Herstedvester. Komitéen anførte i sin rapport herom, at den nuværende ordning, hvor de grønlandsk dømte nedsendes til Danmark, har en række uønskede virkninger, som vil kunne undgås, hvis man tilvejebringer mulighed for, at disse personer kan afsone i Grønland. Jf. Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 29 September to 9 October 1996, pr. 132.
[132] Jf. tillige Report to the Bulgarian Government on the visit to Bulgaria carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 26 March to 7 April 1995, hvor det anføres, at adgang til en halv times besøg om måneden ikke er tilstrækkeligt til at opretholde en god forbindelse til pårørende.
[133] Se fx EMK, Wakefield mod Det Forenede Kongerige (1990), og EMK, X mod Det Forenede Kongerige (1974).
[134] Den domspraksis, jeg er blevet givet aktindsigt i, fremstår i anonymiseret form, således at den dømtes fødselsdato ikke fremgår. Dog oplyses det fra Risskov Hospital, at der ”ses en del af de helt unge lovovertrædere.”
[135] Jf. ovenfor samt det forhold, at mange ikke taler dansk, og at besøg fra pårørende i Danmark kun undtagelsesvist sker, samt den omstændighed, at påvirkningen i Grønland fra dansk kultur og levevis er størst i Nuuk, som udgør det administrative centrum i Grønland. Det oplyses af Bodil Landbo , at mange af de dømte kommer fra mindre byer og bygder, hvor der ses en noget mindre påvirkning herfra, og hvor kontrasten til Danmark således er større.
[136] Pr. 238.
[137] Betydningen af begrebet sikkerhed ses ikke relevant for denne fremstilling, hvorfor det ikke vil blive behandlet mere indgående. Det skal dog nævnes, at spørgsmålet har været omstridt i Domstolens praksis, men tilsyneladende blev endeligt afklaret i en sag fra 1986, Bozano mod Frankrig, hvor det fremgik af rettens argumentation, at hovedsigtet med artikel 5 er at sikre imod vilkårlig frihedsberøvelse, men at begrebet sikkerhed især bruges i sager om forsvindinger, hvor der ofte er tvivl om, hvorvidt vedkommende (stadig) er frihedsberøvet, eller hvor der er mistanke om, at personen efterfølgende er blevet henrettet.
[138] Lorenzen, s. 136, se fx Manzoni mod Italien (1997), pr. 25, og Quinn mod Frankrig (1995), pr. 42.
[139] Ud over de oplagte tilfælde, hvor der er tale om decideret fængsling bag låste døre.
[140] Fx Guzzardi mod italien (1980).
[141] Ashingdane mod Det Forenede Kongerige (1985).
[142] Se Amuur mod Frankrig (1996), hvor en regel, som hjemlede tilbageholdelse af asylansøgere i en lufthavn, alene fremgik af et ministerielt cirkulære.
[143] Se Baranowski mod Polen (2000), hvor Domstolen fandt, at selvom den relevante retsregel var klar og var blevet overholdt, var en frihedsberøvelse i medfør heraf ikke lovlig, når bestemmelsen muliggjorde tilbageholdelser, som var vilkårlige eller ud over, hvad formålet tilsiger.
[144] Som nævnt er formålet med artikel 5 at sikre imod vilkårlig frihedsberøvelse, og bestemmelsen regulerer således ikke de nærmere vilkår, som tilbageholdelsen foregår under. I relation hertil henvises til afsnit 5.2. og 5.4. vedrørende henholdsvis artikel 3 og 8. Det skal dog nævnes, at Domstolen i sin praksis har understreget, at der skal være en vis sammenhæng imellem på den ene side begrundelsen for frihedsberøvelsen (her psykisk sygdom) og på den anden side det sted og de forhold, som anvendes hertil. Der er således ingen tvivl om, at en tilbageholdelse efter litra e skal foregå på en dertil indrettet institution, hvor de påkrævede behandlings­mulig­heder forefindes – fx på et hospital. Jf. herved Aerts mod Belgien (1998).
[145] Winterwerp mod Holland (1979).
[146] Se fx Varbanov mod Bulgarien (2000).
[147] Erkalo mod Holland (1998).
[148] Johnson mod Det Forenede Kongerige (1997).
[149] ”Rigid” i den engelske version af dommen.
[150] Se Megyeri mod Tyskland (1992) for sammendrag af EMD's praksis vedrørende personer omfattet af stk. 1, litra e, sammenholdt med stk. 4, og Lorenzen, s. 182.
[151] Jf. Musial mod Polen, 25. marts 1999.
[152] Herczegfalvy mod Østrig (1992), pr. 75-78.
[153] Jf. Aerts mod Belgien (1998), pr. 54.
[154] E mod Norge (1990).
[155] Pr. 50.
[156] Weeks mod Det Forenede Kongerige (1987), pr. 61.
[157] De Wilde, Ooms and Versyp mod Belgien (1971).
[158] Neumeister mod Østrig (1968).
[159] Se fx Singh mod Det Forenede Kongerige (1996), pr. 65, og Curley mod Det Forenede Kongerige (2000).
[160] Pr. 70.
[161] Pr. 72.
[162] Det bemærkes, at skulle en frihedsberøvelse senere vise sig at være uberettiget, fx efter medhold ved appel, medfører artikel 5 ikke i sig selv, at indgrebet ikke var tilladeligt. Denne vurdering skal foretages i forhold til Konventionens artikel 6. Jf. Ovey & White, s. 118.
[163] Se dog vedrørende kravet om at opholdet løbende skal kunne tilbageholdelsen kunne retfærdiggøres løbende under opholdet nedenfor i afsnit 5.3.3.2. og 5.3.3.3. Der ses som nævnt ingen klar sondring imellem dette berettigelseskrav og kravet om løbende prøvelse i stk. 4, hvorfor dette ikke er behandlet særskilt.
[164] Jf. note 38. Dette har ikke kunnet hverken be- eller afkræftes med udgangspunkt i, den for mig foreliggende, praksis fra de grønlandske kredsretter.
[165] Fx i undtagelserne til konventionens artikel 8, opregnet i bestemmelsens stk. 2, hvor der bl.a. henvises til landets økonomiske velfærd. Det må dog anses som tvivlsomt at de beløbsstørrelser som er relevante her er proportionale og derved omfattet af undtagelsen. Se fx Hatton m.fl. mod Det Forenede Kongerige (nr. 1) (2001). Jf. uddybende herom nedenfor vedrørende artikel 8.
[166] Jf. psykiatrilovens kapitel 10.
[167] Fx Kroon m. fl. mod. Holland (1994), pr. 30, og Berrehab mod Holland (1988), pr. 21. Selvom udgangspunktet er de biologiske og juridiske familiebånd, tages der efter omstændighederne også hensyn til de bestående sociale relationer, og ægteskab er således ikke påkrævet, for at forholdet til en partner er omfattet af beskyttelsen. Jf. Lorenzen, s. 400, med henvisning til Pulvirenti mod Frankrig (1999), pr. 2.
[168] Jf. Rytter, s. 137.     
[169] Golder mod Det Forenede Kongerige (1975), pr. 44.
[170] Fx Messina mod Italien (2000), pr. 61.
[171] Se fx EMK Quinas mod Frankrig (1990).
[172] Fx Boyle & Rice mod Det Forenede Kongerige (1988), pr. 74.
[173] EMK Harward mod Norge (1990). Se endvidere Messina mod Italien (No. 2) (2000), pr. 6
[174] EMK Wakefield mod UK (1990).
[175] Se fx EMK P.K., M.K. og B.K. mod Det Forenede Kongerige (1992).
[176] jf. fx EMK X mod UK (1974) og EMK Pulverenti vs. France (1999).
[177] Se fx Vargas mod Spanien (2000) (decision).
[178] Kalashnikov mod Rusland (2001) (decision).
[179] Messina mod Italien (nr. 2) (2000), pr. 69 – 72.
[180] EMK X. mod Det Forenede Kongerige (1974).
[181] Se Van Dijk og Van Hoof, side 507-508.
[182] EMK McCotter mod Det Forenede Kongerige (1992).
[183] Jf. Sunday Times mod Det Forenede Kongerige (1979), pr. 47.
[184] Jf. fx Baskaya og Okcuoglu mod Tyrkiet (1999), pr. 42, hvor Domstolen fandt, at den omstændighed, at den ene klager var blevet idømt fængselsstraf efter en analog fortolkning af en straffebestemmelse, ikke levede op til hjemmelskravet i EMRK artikel 7.
[185] Jf. Buckley mod Det Forenede Kongerige (1996), pr. 76.
[186] Se fx Applications: 19085/91, 19200/91,19785/92, 19786/92, 20478/92, 20480/92 og 20481/92.
[187] Jf. Van Dijk og Van Hoof, side 521. Dog med henvisning til afgørelser, som er mere end henholdsvis 40 og 30 år gamle.
[188] Og ikke i relation til ordet ”nødvendig” i artikel 8, som dækker hele proportionalitetskravet. Se ibid., s. 537 ff., om proportionalitetsvurdering generelt.
[189] Jf. Olsson mod Sverige (1988), pr. 67.
[190] Se fx Retsvæsenskommissionens betænkning.
[191] Der gives eksempelvis typisk ikke (længere) udstationeringstillæg til danske læger ansat under Hjemmestyret, se overenskomsten på www.lkf.gl.
[192] Jf. denne undtagelse i artikel 8, stk. 2.