vilkår for abonnement på DGL


Tilbage



1. Anvendelsesområde

Disse vilkår gælder for alle abonnementer på DGL – Den Grønlandske Lovsamling.


2. Abonnentens og abonnentens brugeres adgang

På startdatoen får abonnentens brugere adgang til alle dele af DGL, der kræver login som bruger.

Adgangen er personlig, og brugernavn og password må ikke oplyses til eller benyttes af andre.

Samtidig får abonnenten adgang til den administrative funktion under ”Din side” via DGL-hjemmesidens forside.

Abonnenten har pligt til at holde sine brugeres oplysninger opdaterede; dette kan gøres via "Din side" på DGL eller ved at sende en e-mail til abonnement@dgldk.dk.
 
Hvis en bruger forsøger at få eller tiltvinger sig uautoriseret adgang til DGL's administratordel, kildefiler eller andre lukkede områder, vil brugerens profil blive nedlagt, og eventuelt ansvar vil i videst mulige omfang blive gjort gældende mod såvel brugeren som abonnenten.

Ved ”abonnenten” forstås den fakturerede fysiske eller juridiske person.

Ved ”abonnentens brugere” forstås de licenserede brugere, der er omfattet af abonnementet.

Hvis DGL har begrundet formodning om, at en personlig brugerlicens uberettiget er delt mellem flere, kan DGL kræve en redegørelse for forholdet fra abonnenten. Hvis DGL konstaterer, at en personlig brugerlicens uberettiget er delt mellem flere, er DGL berettiget til at betragte dette som en bestilling af yderligere brugerlicens(er) til den eller de hidtil ikke-licenserede brugere og til at fakturere abonnenten herfor. Der henvises til punkt 6.1 nedenfor.


3. DGL’s ydelse

DGL kan tilgås via internetadressen www.dgl.gl.

Abonnementet giver fuld adgang for abonnentens brugere til DGL’s offentligt tilgængelige indhold, herunder – men ikke begrænset til – lovsamlingen, artikelsamlingen og søgefunktionerne, i den valgte abonnementsperiode.

Nye brugere oprettes normalt inden for 2 arbejdsdage. Hvis abonnenten har valgt en startdato, der ligger flere end 2 arbejdsdage forude, vil abonnentens brugere normalt være oprettet på startdagen.

DGL opdateres løbende og så hurtigt som muligt, men det garanteres ikke, at nyt indhold er tilgængeligt inden for et bestemt tidsrum.

DGL er beskyttet mod nedbrud, men garanterer dog ikke 100% oppetid.

Ved nedetid over 1 dag, som ikke skyldes abonnentens (brugeres) forhold, forlænges abonnementsperioden tilsvarende. Dette gælder, uanset om fejlen eller nedetiden skyldes DGL’s eller tredjemands forhold.

DGL bestræber sig på at holde sit indhold fri for fejl, men garanterer ikke herfor.


4. Rettigheder

Alt materiale på DGL tilhører DGL, og alle tilknyttede ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder ligger hos DGL og/eller DGL's samarbejdspartnere.

Indhold, design, layout og programmering mv. på DGL må ikke kopieres eller gøres tilgængelig i anden sammenhæng end i forbindelse med abonnentens brugeres personlige, ikke-kommercielle brug.

På udskrifter mv. skal kildeangivelsen bevares.

For materiale, der bringes fra Ugeskrift for Retsvæsen, gælder tillige Karnov Group Denmark A/S' betingelser for brug af det elektroniske ugeskrift. Der henvises til www.karnovgroup.dk.


5. Opsigelse og ændring

Abonnementet løber, indtil det opsiges af abonnenten til udløbet af en abonnementsperiode. Ved udløb af en abonnementsperiode fornys abonnementet automatisk i en ny tilsvarende periode, medmindre abonnenten forinden har opsagt det med mindst 14 dages varsel.

Tilsvarende gælder for brugerlicenser, hvis abonnenten har licenser med forskellige licensperioder.

Manglende betaling er ikke en opsigelse.

Abonnenten kan overføre en brugerlicens til en anden bruger i abonnementets løbetid, f.eks. ved udskiftning af medarbejdere. Dette kan gøres via abonnement@dgldk.dk.

DGL kan ikke opsige abonnementet. Dette gælder dog ikke ved lukning af DGL eller anden omstændighed af væsentlig betydning for DGL’s mulighed for at levere ydelsen som beskrevet under pkt. 2.

Ved DGL’s opsigelse refunderes det betalte abonnement forholdsvist.


6. Misligholdelse

6.1. Abonnentens misligholdelse

Som abonnentens misligholdelse anses bl.a.:

Abonnenten hæfter for sine brugere og er (erstatnings)ansvarlig for sine brugere in solidum.

Evt. ophævelse af abonnementet pga. abonnentens misligholdelse medfører ikke refusion af erlagt betaling.


6.2. DGL’s misligholdelse

Nedetid i færre end 7 dage medfører ikke misligholdelsesbeføjelser ud over som nævnt under punkt 2.

DGL tager forbehold for evt. fejl og mangler i indholdet.

Ansvarsfraskrivelse:

Al brug af DGL sker på abonnentens eget ansvar.

DGL er ikke erstatningsansvarlig for noget tab - uanset art, og uanset om årsagen måtte være teknisk eller indholdsmæssig - som abonnenten måtte lide i forbindelse med brugen af DGL. Abonnenten(s brugere) bærer endvidere et eventuelt ansvar over for tredjemand for tab, som skyldes abonnentens (brugeres) egen benyttelse af DGL, alene og er forpligtet til at friholde DGL herfor og for alle omkostninger i forbindelse hermed.


7. Personlige oplysninger

DGL registrerer abonnentens (brugeres) stam- og abonnementsoplysninger, herunder oplysninger om navn mv., IP-adresser og login-tidspunkter.

Oplysningerne opbevares hos DGL og på DGL’s webserver.

Oplysningerne anvendes:

Oplysningerne behandles fortroligt og videregives ikke til tredjemand.


8. Værneting

Abonnementsaftalen er underlagt dansk ret, og enhver tvist vedrørende aftalen har værneting ved Københavns Byret.


9. ændring mv. af vilkår

Vilkårsændringer, der ikke pålægger abonnenterne videre forpligtelser end de gældende, kan ske uden varsel med virkning for alle. Hertil regnes almindelige prisstigninger som følge af prisudviklingen.

Vilkårsændringer, der pålægger abonnenten videre forpligtelser end de gældende, kan ske med mindst 1 måneds varsel til udgangen af en abonnementsperiode.


10. Om DGL

Ansvarlig redaktør på DGL er:

Thomas Gønge
tg@dgl.gl

DGL drives af DGL ApS
CVR-nr. 31780470

Amager Boulevard 129
2300 København S
Tlf. +45 60 66 05 99
E-mail dgl@dgl.gl


København, den 24. marts 2014
/DGL


Tilbage

Nyttig viden


USA's udenrigsministre

USA's udenrigsminister er et føderalt embede under USA's regering. Udenrigsministeren er en del af præsidentens kabinet, og det er også præsidenten der udpeger udenrigsministeren efter sin egen indsættelse. Den officielle titel på udenrigsministeren er U.S. Secretary of State.

Den første amerikanske udenrigsminister var Thomas Jefferson, der blev udnævnt den 26. september 1789 af landets første præsident, George Washington. Pr. februar 2013 er John Kerry den 68. udenrigsminister i landets historie.